Ditur åbner butik i Rosengårdcentret: Sådan bruger vi Ka-ching som kassesystem
Ditur startede på et teenageværelse i 2014 og er nu nået så langt, at de første to butikker er åbnet i hjertet af Århus og i det forholdsvis nye domicil i Hasselager. Det har sat skub i tingene, og vi står nu overfor endnu en butiksåbning i Rosengårdcentret i Odense.
I sommeren 2021 var der grand opening i Ditur’s første fysiske butik på Store Torv 14, 8000 Aarhus C. Op til butiksåbningen havde Ditur kun haft showroom ved sit hovedkontor og på lageret i Hasselager. Showroomet findes stadig i dag og er stadig en eksisterende del af Ditur’s univers. Med en trang til at skabe en fantastisk kundeoplevelse blev der ikke sparet på noget i forbindelse med det nye butiksunivers. Hver eneste detalje af butikkens design og indretning blev nøje udvalgt med brug af gode materialer og æstetik for at sikre et uforglemmeligt besøg for kunderne. Udover udseendet af butikken var det mindst lige så vigtigt at sikre fantastisk service i butikken. Det sker blandt andet ved, at hvert teammedlem besidder viden om de mærker, der bliver solgt i butikkerne, og at de er dedikerede til at yde ekstraordinær service til enhver besøgende.
Tro kopi af webshoppen som kasseløsning
I forbindelse med Ditur’s mål om at sikre det høje serviceniveau blev der researchet på kreative og innovative værktøjer. Et værktøj, der virkelig har hjulpet Ditur’s personale med at holde et serviceniveau af høj kvalitet i butikkerne, er det digitale og moderne kassesystem Ka-ching. Ka-ching tilføjer nemlig meget mere end at være et betalingsmiddel for kunderne. Med Ka-ching er Ditur’s velfungerende webshop smeltet sammen med de nye fysiske butikker. Ka-ching er i dag integreret med webshoppen og derfor også det tilhørende online lager – faktisk så godt integreret, at det nu er en tro kopi af Ditur’s webshop, der ligger i kassesystemerne ude i butikkerne. Derudover er det et brugervenligt system, som enhver kan håndtere, hvis de er vant til at bruge en telefon.

Derudover hjælper Ka-ching butikspersonalet med en række vigtige opgaver i forbindelse med Ditur’s mål om at styrke butikkernes høje serviceniveau:
Relevant data fra hele produktkataloget
Med Ka-ching’s kassesystem har butikspersonalet fået adgang til alle relevante data fra hele produktkataloget. Det giver personalet mulighed for lynhurtigt at svare på de spørgsmål en kunde kunne have om et specifikt produkt.
Mere mobilitet i personalets hverdag
Ka-ching’s digitale kassesystem givet butikspersonalet mulighed for at udføre mobile betalinger, hvor kunderne kan betale med deres smartphones udenom køerne i de travle perioder. Dette har givet en mere problemfri og hurtig betalingsproces.
Altid opdateret lagerstyring, så vi aldrig går glip af et salg
Ka-ching har givet Ditur fuldautomatiseret lagerstyring, så personalet aldrig manuelt skal holde styr på produkternes tilgængelighed. På denne måde er risikoen for udsolgte varer i butikkerne og et overophobet lager minimeret.
Lige om lidt står Ditur over for en ny butiksåbning, og her bliver det selvfølgelig igen med Ka-ching som kassesystem. Med de ovenstående funktioner og værktøjer er Ka-ching et vigtigt aktiv for at opretholde samme service som i de andre butikker.