Guide: Vælg det bedste smartwatch i 2025
Udgivet: August 16, 2022 Opdateret: December 9, 2025 Skrevet af Christian Nørgaard

Guide: Vælg det bedste smartwatch i 2025


Vil du have et ur, som kan næsten alt det, som din smartphone også kan? Så bør du overveje et smartwatch. Et smartwatch sidder på håndleddet som et almindeligt ur, men udover at kunne aflæse klokken, kan du meget, meget mere på et smartwatch. Smartwatches er blevet utroligt populære de seneste par år. Derfor har vi hos Ditur.dk lavet en guide til de bedste smartwatches, hvad de kan, og hvad du skal være opmærksom på, når du køber et. 

 

Hvad er et smartwatch?


Et smartwatch er et supplement til din smartphone, der gør, at du ikke behøver at kigge på telefonen hele tiden. Mange smartwatches er udstyret med en bred vifte af funktioner, der gør hverdagen lettere og mere praktisk. Du kan se beskeder og opkald direkte på dit håndled, og nogle modeller tillader endda, at du kan svare på beskederne og foretage opkald selv. Derudover kan du hente en række smarte apps, der kan hjælpe med alt fra at holde styr på din kalender til at finde vej med GPS. Træningsfunktioner er også en stor del af mange smartwatches, hvilket gør dem til en uundværlig gadget for dem, der ønsker at holde sig aktive og sunde.


Find de bedste smartwatch til dig lige nu


Hos Ditur.dk følger vi spændt udviklingen omkring smartwatches og har et stort udvalg, som du kan gå på udkig i. Herunder har vi samlet vores bud på nogle af de bedste smartwatch brands lige nu, som alle selvfølgelig kan findes i vores udvalg.

Garmin smartwatch - Det oplagte sportsur til IOS & Android

Billede af Garmin Fenix 8 Solar smartwatch

 

 

Fra Garmin finder du blandt andet Garmin Fenix 8 Solar, som har et meget råt armbåndsur-look i stål og ligner således ikke det, man måske normalt forbinder med et smartwatch. Men bag det rå titanium look, gemmer der sig en verden af smarte funktioner, og det er samtidigt meget behageligt at have på. Dette smartwatch er perfekt, hvis du lever en aktiv hverdag, da uret har mange forskellige features og funktioner - det kan blandt andet måle din puls og tælle skridt. Hvis du ønsker det nyeste og mest præcise smartwatch fra Garmin, så vil Fenix 8 være valget til dig.

Vivoactive eller Instinct 3 er vores andet bud på et rigtig godt smartwatch fra Garmin. Garmin har altid været kendt som et sportsmærke, der har leveret masser af pulsure og sportsure af super høj kvalitet. Kvaliteten har de selvfølgelig taget med over i deres produktion af smartwatches, som også bærer præg af deres historik med sportsure. 

Således er Garmin Vivoactive 6 spækket med trænings- og sundhedsfunktioner, der gør det nemmere og mere motiverende at holde sig sund og aktiv. Du får bl.a. animerede træningsprogrammer, åndedragsøvelser, Garmin Coach og meget mere. Ønsker du et decideret løbeur, så vil Garmin Forerunner være et oplagt valg.

Hvis du gerne vil have alle de funktioner fra et smartwatch i en rigtig god kvalitet og flot design, skal du helt sikkert kigge efter et smartwatch fra Garmin. 

Leder du til gengæld efter et smartwatch, som fungerer perfekt til din iPhone/IOS, så er et Apple Watch oplagt.

 

Apple Watches - Fremragende allround smartwatch til IOS

Billede af Apple Watch Series 11 GPS smartwatch

 

Apple Watches er nogle af de bedste smartwatches på markedet, da de har mange funktioner og kommer i nogle stilrene designs. Apple Watches findes i forskellige prisklasser, hvor Apple Watch SE er den mest prisvenlige model fra brandet. Apple Watch SE er et godt bud til personen, som ønsker et avanceret smartwatch med en god kombination af sport- og smartfunktioner. SE serien kommer med 2 forskellige skærmstørrelser på henholdsvis 40 og 44 mm, hvilket giver dig mulighed for at vælge den rigtige størrelse til dine præferencer.

Hvis du derimod er typen, som ønsker det ultimative smartwatch fra Apple, så er Apple Watch Ultra det rigtige valg. Ultra serien er ekstremt robust og er bygget til at håndtere store højder, høje og lave temperature samt temperaturchok, stød, nedfrysning og meget mere. Men ikke nok med det, så er disse ure udstyret med de mest avancerede funktioner i et Apple Watch til dato, hvor især sundheds- og aktivitetsfunktionerne er i en klasse for sig. 

Er du ude efter mellemvalget mellem SE og Ultra modellerne, så vil Apple Watch Series 11 være det rigtige valg. Series 11 tilføjer nemlig mange af de samme funktioner som Ultra modellen, men prisen minder mere om SE modellen.

Derfor er et Apple Watch det rette valg til IOS brugeren, som ønsker et smartwatch med fremragende sports- og smartfunktioner.

 

Samsung smartwatch - Fremragende allround smartwatch til Android

 

Et Samsung smartwatch er et af markedets bedste android smartwatch på markedet. Disse ure er udstyret med et android styresystem, som har det perfekte sammenspil med android mobiltelefoner. Derfor vil du også have nemt ved at navigere rundt på uret, da det vil have det samme interface som din mobiltelefon. Alle Samsung smartwatches er udstyret Amoled skærme, som både er letlæselige, har god skærmlys og er yderst responsive for dit touch. Derudover vil alle skærmene i et Samsung Galaxy Watch være udført i noget robust glas i form af enten gorilla glas eller safirglas, så det kan holde til slag uden at få ridser.

Urene fra Samsung minder meget om et Apple Watch i forhold til hvilke funktioner, som urene er indbygget med. Ved den nyeste Samsung Galaxy Watch8 og Samsung Galaxy Watch Ultra kollektion kan man finde en bred vifte af funktioner, som dækker mange forskellige sportsgrene heriblandt: cykling, løb, fitness, golf og svømning. Derudover er urene fra denne kollektion udstyret med GPS, pulsmåler, Spotify connect og meget mere.

Hvis du ønsker et billigere alternativ fra Samsung, så kan du gå på udkig i de tidligere Galaxy Watch kollektioner, da de typisk vil være til en lidt lavere pris. Her er det værd at nævne bestseller kollektioner såsom Samsung Fit3.

Grundet urenes mange funktioner, gode og hurtige interface samt flotte designs vil et Samsung smartwatch være det oplagte valg til android smartphone brugere.

 

HiFuture smartwatch - Det økonomiske valg til IOS & Android

Billede af HiFuture Future Fit Ultra2 Pro smartwatch

 

HiFuture laver nogle rigtig gode og prisvenlige smartwatches. På mange af deres ure finder du blandt andet pulsmåler, så du kan holde styr på pulsen, når du sprinter derudad, eller når du sidder i sofaen og slapper af. Samtidig har mange HiFuture smartwatches også en slags løbecoach implementeret, så du kan få forskellige programmer til din løbetur.

Derudover har urene fra HiFuture et rigtig lækkert design, som er lavet i en klassisk minimalistisk stil. Samtidig har urene en imponerende batterilevetid og mange flere brugbare funktioner. Derfor vil HiFuture tilbyde et prisvenligt smartwatch, som er spækket med funktioner.

 

Haylou smartwatch - Økonomisk valg til både IOS & Android

Billede af et Haylou GS LS09A smartwatch

 

Er du på udkig efter det bedste billige smartwatch i 2025, så er det svært at komme uden om Haylou. Haylou er et Hong Kong baseret elektronik brand, som er specialister i smartwatches. Haylou laver smartwatches, som er udstyret med mange funktioner, et stilrent design og lave priser. Især Haylou GS LS09a skiller sig ud for sit stilrene design og funktioner, som godt kunne minde om et Apple Watch. Haylou modellen er udstyret med pulsmåler, skridttæller, søvnrytme måler, kalorieforbrændings-tracking og meget mere. Derfor er dette et ultimativt billigt smartwatch, som kommer til under 500 kroner, der samtidig er udstyret med smarte gadgets.

 

Hvad kan de bedste smartwatches?


Hvis du er i tvivl om, hvilke funktioner et smartwatch har, kommer her en kort opsummering af, hvad de bedste smartwatches kan:

 

Sms og opkald:

Først og fremmest er et smartwatch en slags forlængelse af din smartphone, der gør, at du ikke behøver at kigge på telefonen hele tiden, fordi man via sit smartwatch kan se beskeder og opkald. Nogle modeller tillader også, at man kan svare på beskederne og foretage opkald via smartwatchet. 

Apps:

Ligesom på din smartphone, kan du hente en række smarte apps til dit smartwatch. Hvilke du kan hente, afhænger selvfølgelig af model og operatør, men udvalget af apps er stort, uanset hvilken model man vælger. 

Træning:

Smartwatches er lidt en slags videreudvikling af pulsure eller aktivitetsure og startede med at være forbeholdt træning og aktivt brug. Derfor er der trænings-funktioner på næsten alle smartwatches. Hvor avancerede de er, afhænger selvfølgelig af modellen. Det kan være alt fra skridttæller til funktioner, der mest af alt minder om en personlig træner.

Musik:

En del smartwatches tillader at gemme og afspille musik via bluetooth. Så hvis du skal gå en lang tur eller løbe en tur, behøver du ikke længere have telefonen med for at høre musik. 

GPS:

Mange smartwatches er efterhånden med indbygget GPS. Det er smart, når man løber, men også hvis man er i en ny by eller generelt har lidt svært ved at finde rundt. 

 

Hvilket smartwatch skal jeg vælge? Dette bør du overveje, inden du køber et smartwatch


Vælg dit smartwatch med omhu. Hvis du overvejer at investere i et smartwatch, er der nogle ting du bør overveje, inden du lægger dig fast på, hvilken model der passer dine behov bedst. For selvom et smartwatch er blevet kåret til best i test, er det ikke sikkert, at det passer til dine behov.

 

Derfor skal du overveje følgende:

Skærm:

En skærm på et smartwatch kan jo af gode grunde ikke være specielt stor. Derfor skal du overveje, om du vil have en model med touch-skærm, eller om du hellere vil have knapper til at navigere rundt. 

Batterilevetid:

Der er stor forskel på, hvor længe batterierne på de forskellige modeller kan klare sig uden opladning. En kort batterilevetid er ikke nødvendigvis en dealbreaker, hvis du tit har opladningsmuligheder inden for rækkevidde.

Kompatibilitet:

Det er selvfølgelig rigtig vigtigt, at dit smartwatch kan ‘snakke sammen med’ din smartphone. Derfor skal du være opmærksom på, at nogle modeller kun kan kobles til én type smartphone. Eksempelvis kan Apple Watches kun kobles til iPhones. Smartwatches med Android som styresystem kan kobles til både Android-telefoner og iPhones. Dog skal du huske på, at nogle funktioner stadig vil fungere bedst, når ur og telefon har samme styresystem. 

Urrem:

Valget af rem kan dels afhænge af personlig smag, men også af hvordan du vil bruge uret. Hvis du skal bruge det som et sportsur, hvor du skal være meget aktiv med uret på, vil en læderrem eller metalrem eksempelvis ikke være et specielt godt valg. Heldigvis kan man på mange af de bedste smartwatches skifte remmen, alt efter hvilken anledning det skal bæres til.

 

Køb det bedste smartwatch hos Ditur.dk


Hvis du er blevet fristet og vil investere i et nyt smartwatch, kan du trygt gøre det hos Ditur. Vores udvalg spænder bredt, og vores prisgaranti sikrer markedets skarpeste priser. Samtidig har vi dag-til-dag levering, som gør, at du ikke skal vente længere tid end højst nødvendigt. 

Vi arbejder hårdt for at give dig den bedste købsoplevelse, og det fortæller vores nuværende kunder, at de kan mærke. Vi har 4,6 stjerner og 65.000+ anmeldelser på Trustpilot. Hvis du har brug for hjælp, kan du kontakte Diturs kundeservice her på e-mail; kontakt@ditur.dk eller på telefon 78 78 21 03.