Guide: Sådan tilpasser du lænken på dit ur
Vi kender det allesammen. Man står med sit splinternye ur og kan ikke vente med at få det på håndleddet. Uret er et flot ur med lænke og det viser sig, at denne skal tilpasses for lige netop at passe på dit håndled. Det er yderst sjældent, at en lænke ikke skal tilpasses for at passe perfekt på håndleddet, hvorfor en guide til tilpasning af urlænke nærmest er uundværlig. Viser det sig, at du har behov for et ekstra led til din lænke, kan du altid bestille ekstra led til ure, vi har på lager lige her.
Fjerne led på ur
Uanset om du skal have fjernet led eller have sat ekstra led på, har du brug for værktøj til at tilpasse lænken med. Hvis du køber et billigt værktøjssæt til tilpasning af lænke på ur, så kan du spare turen forbi urmageren. Her vil vi give dig en guide til hvordan du kan tilpasse lænken på dit ur. Du kan også se en instruktionsvideo her.
Tilpasning af lænken
Overvej hvor meget du skal have fjernet fra lænken. Typisk er der ca. 6 aftagelige led på lænken og i nogle tilfælde 3 finjusteringshak på låsen.
-
På bagsiden af remmen sidder der små pile, som indikerer, hvilken vej du skal presse stiften ud.
-
Læg lænken i den grå plastikblok, så pilene vender nedad og dermed kan slås ud i den korrekte retning
-
Tag en af slagpindene og den lille hammer og slå en stift i lænken ud stille og roligt. Stiften skulle gerne løsne sig og komme ud i den anden ende. Pas på ikke at ridse lænken.
-
Sæt lænken sammen igen ved at trykke en stift ind i den modsatte retning af pilen bagpå lænken, når det ønskede antal led er fjernet.
Videodemonstration af tilpasning af lænken
I nedenstående video viser vi, hvordan man nemt fjerner led fra sit ur ved brug af forskellige værktøjer, som du kan bestille lige her. Står du i en situation, hvor du skal have ekstra led sat på din lænke, er det faktisk samme procedure, du skal følge.
I denne video kan du se, hvordan man justerer sit ur ved brug af værktøjssæt til tilpasning af urlænke. Dette er værktøjet, vi anbefaler til vores kunder, når de skal tilpasse lænker, da det er robust og enormt nemt at anvende til langt de fleste typer led og lænker. Du kan købe sættet til at afkorte lænke med her.