Guide: Urtyper
Udgivet: Januar 8, 2024 Opdateret: August 1, 2025 Skrevet af Christian Nørgaard

Guide: Urtyper

 

Her dykker vi ned i de fire mest populære urtyper. 

 

Analog ure

Analog ure er den mest velkendte og brugte urtype. Analog ure har visere, som typisk viser både time, minutter og sekunder. De analoge ure kommer som regel med et kvarts- eller mekanisk urværk. Nogle af disse ure kan også have mange andre funktioner som, kronograf-funktion (stop ur), 12-24 timers visning og verdens ur, hvor du kan se en eller flere tidszoner.

Indenfor analog ure er der mange forskellige retninger, man kan gå. Det kan være, at man er på jagt efter et dykkerur, et pænt businesssur (dress ur), et hårdfør og pålideligt sportsur, et ur med solar-funktion (så du ikke skal skifte batteri) eller et radiostyret ur, som selv kan fortælle dig, hvilken tidszone du er i. Denne sidste funktion ses også ofte ved digitale ure.

Digitale ure

Digitale ure er kendetegnet ved at have en lille skærm, enten LED eller LCD, som viser alle de informationer, du har brug for. Digitalure er mest kendt som sportsure, og derfor er de som regel udstyret med batteridrevet urværker med en masse funktioner. Et af de største og mest kendte brands, som laver digitale ure, er Casio. Casio har gjort det til deres varemærke at lave hårdføre, præcise og pålidelige digitale ure, som selv militæret kan bruge.

Funktionerne på de digitale ure spænder meget bredt. Det kan være alt fra alarm, lommeregner, verdensur, stopur, omgangs tæller, temperatur sensor, højdemåler, kompas og dato/måned/års kalender.

Smartwatches

Der er kæmpe forskel på de forskellige smartwatches på markedet, og hvad de er i stand til. Nogle kan det ene, andre det andet - og så er der dem, der kan det hele.

Det første smartwatch så dagens lys i 1998 og var produceret af Seiko. Uret havde et lille joystick, som man kunne benytte til at betjene uret med. Siden da er det gået stærkt med udviklingen af smartwatches. I dag findes der ure med skræme og funktioner, der minder om din smartphone. Du kan downloade apps, klare betalinger og besvare SMS'er direkte fra dit håndled. 

De fleste smartwatches i dag fungerer som en slags personlig assistens og træningsmakker. De kan måle puls, følge med i din søvn, tælle skridt og holde styr på, hvor mange kalorier man har forbrændt. 

Andre smartwatches har mere fokus på smart-notifikationer. Og så er der smartwatches, der kombinerer det hele. Nogle af de mest populære brands, som producerer smartwatches, er Garmin og Apple, som du kan købe hos Ditur, 

Så valget af smartwatch kommmer an på, om du skal have det med til at bestige store bjerge og skal holde strøm i flere dage, eller du skal bruge et ur til at holde øje med alle dine notifikationer og kunne ringe fra.

Hybridure

Med et hybridur får du det bedste fra to verdener - det klassiske, stilrene udseende fra et almindeligt analogt ur og de mange fede funktioner kendt fra smartwatches, såsom aktivitetstracker og notifikationer. Hybridurene kommer i mange forskellige stilarter, materialer, farver og størrelser. Så uanset om du mest er til lænke, silikone eller læderrem, og om uret skal være guld, stål eller en helt tredje farve, så kan du finde et hybridur, som passer til din stil.

Med alle funktionerne kendt fra smartwatches får du også et ur, som kan tilpasses din livsstil. Urene kan indstilles efter netop dine behov, så du selv vælger hvilke funktioner, der passer til din hverdag. Blandt funktioner kan skridttæller, notifikationer, pulsmåling, musikkontrol, søvnovervågning nævnes, men det kan være forskelligt fra model til model.

Nogle af de populære brands inden for hybridure er blandt andre Jaguar, Michael Kors, Garmin, Skagen Denmark, Fossil m.m.