Guide: Bezel på ure
Udgivet: Januar 8, 2024 Opdateret: August 19, 2025 Skrevet af Christian Nørgaard

Guide: Bezel på ure

 

Mange urelskere ved en helt masse om glastyper, ATM, og urtyper, men ikke alle kender til den såkaldte bezel, også kaldet urkransen.

Bezel er den ring, som sidder rundt om urets glas og urskive. Før i tiden lignede langt de fleste ures bezel hinanden og var mest en praktisk ting, som holdt glasset på plads. Men i dag er de langt mere komplicerede og unikke fra hinanden. Oftest er bezel lavet i metal, men de kan også laves i andre typer materialer, f.eks. keramik. 

Der findes i dag mange forskellige typer af bezel, som vi vil komme ind på.

Roterende bezel (typisk dykkerur)

En roterende bezel er ofte i dykkerure og bruges til at holde styr på din Scuba-tanks iltindhold. Mange Scuba-tanke har en times ilt, så derfor ser du typisk en roterende bezel med 60-tal på, som hvert indikerer et minut.

Normal bezel

Blot en helt almindelig bezel, som har til formål at holde glasset på plads. Disse er tit med sten, mønstre eller andet.

Decimal-bezel

En decimal bezel er normalt ensbetydende med, at uret også har kronografer. Bezelen er her delt op i ti forskellige sektioner, så tiden vises i decimaler. Det er en speciel funktion, som typisk ses på meget unikke og dyre ure.

GTM-bezel

GMT står for Greenwich Mean Time, og en GTM-bezel er til ure, som skal med rundt i hele verden! Dens unikke egenskab er, at den viser tiden i oprindelseslandet, og så skal drejes for at vise tidszonen i det land, som du er i. Det er en smart og praktisk funktion, som bruges på mange ure.

Pulsometer-bezel

Pulsometer-bezelen er en ældre type, der sjældent ses i moderne ure, da dens oprindelige funktion efterhånden er blevet forældet. Tidligere blev denne bezel primært brugt af hospitalspersonale, politi og brandvæsen til at måle pulsen på patienter. I dag fungerer pulsometer-bezelen mest som et dekorativt element, der giver uret et vintage præg. 

Yacht-timer bezel

En Yacht-timer bezel bruges til at tælle ned til starten på en yachtsejlads. Således hjælper den sejlere med at holde styr på tiden før løbet, så de kan få den bedste start. Denne type bezel sidder typisk på dyrere ure. 

Telemeter-bezel

En telemeter-bezel bruges til at måle afstanden til et objekt, der både kan ses og høres - f.eks. et tordenvejr. Den fungerer ved at udnytte forskellen i hastigheden mellem lys og lyd. Denne bezel sidder også typisk på dyrere ure. 

Kompas-bezel

En bezel med kompasfunktion. Ure med kompas bezel er især oplagt til personer, der bruger meget tid i det fri. Der vises N-S-Ø-W på bezelen for at indikere nord, syd, øst og vest.

Op– og nedtællingsbezel

Optælling ses typisk på dykkerure og viser den tid, der er gået siden et bestemt tidspunkt. Nedtællings bezel gør det modsatte.

Tachymeter-bezel

En tachymeter-bezel bruges til at måle hastighed eller afstand baseret på tid. Man kan f.eks. måle, hvor hurtigt man kører i bil. Man starter stopuret, når man begynder at køre og stopper igen, når man f.eks. har kørt en kilometer. På bezel'en kan man så aflæse, hvor hurtigt man har kørt - står viseren ud for 120, har man kørt 120 km/t.