Guide: Nikkel i ure og smykker
Udgivet: Januar 8, 2024 Opdateret: August 1, 2025 Skrevet af Christian Nørgaard

Guide: Nikkel i ure og smykker

 

Før i tiden tilsatte producenter ofte nikkel i metaller for at få metallet til at holde den oprindelige farve. Det er dog anderledes i dag, hvor der er hårde EU-regler og restriktioner for grundstoffet nikkel.

I denne guide vil vi komme omkring de forskellige metaller, som bruges til produktion af ure og smykker, så du kan blive knivskarp på, om du risikerer at få en allergisk reaktion, når du bærer dit nyeste ur eller smykke.

For flere årtier tilbage brugte man indimellem nikkel i diverse metaller som stål, sølv, guld og hvidguld. Man opdagede dog, at mennesker kunne få en allergisk reaktion, hvis de tidligere har været i kontakt med en større mængde nikkel over længere tid. Derfor stoppede man med at bruge nikkel i metaller, og der er sidenhen kommet hårde regler for mængden af nikkel i produktion og import af varer af metaller som rustfrit stål, sølv, guld, hvidguld, messing, zink, osv. Derfor er det yderst sjældent, at der findes nikkel i smykker og ure.

Lovgivning for nikkel

Hos Ditur overholder alle produkter EU's lovgivning om nikkel, som Danmark og Miljøministeriet er underlagt. Ifølge reglerne er det ikke tilladt at importere eller sælge produkter, der frigiver mere end 0,5 mikrogram nikkel/cm2/uge, og som er beregnet til at komme i direkte og langvarig berøring med huden. For ørestikker/piercingsmykker er grænsen 0,2 mikrogram nikkel/cm2/uge.

Rustfrit stål i ur og smykker

Alle ure og smykker i stål og rustfrit stål i vores sortiment overholder lovkravet om maksimum nikkelværdi. Alle ure med stållænke bliver produceret nikkelfrit, men der er en risiko for, at de kan indeholde spor af nikkel. Dog er samtlige producenter underlagt EU's reglement for nikkel samt kontrol af nikkel mængde i produkter. Hvis du ved, at du er overfølsom overfor nikkel, er det bedst at vælge ure udført i titanium. Titanium er det eneste materiale, hvor vi kan garantere, at uret ikke indeholder nikkel.

Sølv og forgyldt sølv

Samtlige sølv og forgyldte smykker og producenter heraf hos Ditur er underlagt kontrol af nikkel, så du kan være sikker på, at de lever op til EU-lovkravet. For nogle årtier siden blandede man sølv op med f.eks. kobber og nikkel, men efter man har fundet ud af, at mennesker ikke kan tåle at være i kontakt med nikkel længere tid af gangen, så bruger man ikke længere nikkel i smykker. Man har i nyere tid udviklet på sølv således, at producenterne slet ikke bruger nikkel i den mindste mængde. Derfor er en tommelfingerregel, at man i sølv og forgyldte sølv smykker sporer 0,0 mikrogram. Dog kan der være udsving, hvor enkelte smykker har 0,01 mikrogram eller lignende, hvorfor man ikke udsteder garantier. Det er dog så lidt, at man kun ser en reaktion i absolut yderst sjældne tilfælde.

Guld

Det samme gælder for guld smykker hos Ditur. Produkterne er underlagt samme strenge kontrol for nikkel. Ligesom med sølv blev guld tidligere blandet med kobber og nikkel, men det er ikke længere tilfældet. Her gælder samme regel om 0,0 mikrogram, selvom der kan forekomme enkelte udsving, men i så små mængder, at allergiske reaktioner kun sker i yderst sjældne tilfælde.

Hvidguld

Hvidguld er det eneste af ovenstående metaller, hvor man kan spore nikkel. Samtlige hvidguld smykker og producenter heraf hos Ditur er underlagt kontrol af nikkel, så du kan være sikker på, at de lever op til EU-lovkravet. Hvis der endelig spores noget, så er det næsten aldrig over 0,1 mikrogram. Det er så lidt, at man kun ser en reaktion i absolut yderst sjældne tilfælde. Hvis man ved, at man er ekstremt allergisk overfor nikkel, rådes man oftest at holde sig til guld og sølv fremfor hvidguld.

Bør jeg være nervøs for allergisk reaktion på nikkel?

Det korte svar er nej. Men hvis du ved, at din hud reagerer på nikkel, så kan du med fordel vælge ure i titanium og smykker i guld eller sølv. Titanium er 100% nikkelfri, men guld og sølv som regel ikke indeholder nikkel. De fleste med nikkelallergi vil ikke få en reaktion, når metallerne overholder EU's regler.