Seiko: Fra en lille butik i Tokyo til global urpioner
Udgivet: November 13, 2025 Opdateret: November 13, 2025 Skrevet af Admin

Seiko: Fra en lille butik i Tokyo til global urpioner

Filosofien har fra starten været at være ”always one step ahead of the rest”.

Og det er præcis, hvad Seiko har været i mere end 140 år. Siden 1881 har Seiko spillet en helt særlig rolle i urhistorien med innovationer, der gang på gang har sat nye standarder.

I dette blogindlæg ser vi nærmere på nogle af de mest centrale øjeblikke i Seikos historie – fra en lille butik i Tokyo til et globalt ikon inden for urmageri.

 

Begyndelsen i Ginza

Seikos historie begynder i 1881, hvor Kintarō Hattori som 21-årig åbnede en lille butik i Tokyos Ginza-kvarter. Her solgte og reparerede han ure, men havde en større vision om at skabe sine egne og bringe japansk urmageri op på niveau med de bedste i verden.

I 1892 købte han en nedlagt fabrik i Tokyo og grundlagde Seikosha, hvor han begyndte at producere vægure.

 

Hvad er forskellen på Seiko og Seikosha?

Da Kintarō Hattori grundlagde sin fabrik i 1892, kaldte han den Seikosha. Navnet består af to japanske ord: ”Seiko”, som betyder præcision eller udsøgt, og ”sha”, der betyder hus eller virksomhed. Navnet kan derfor oversættes til ”Huset for præcision”. I mange år producerede Hattori sine ure under Seikosha-navnet, men efter genopbygningen af virksomheden som følge af det store Kantō-jordskælv i 1923, kom Seiko som mærkenavn på urskiven for at markere en ny begyndelse.

 

De første store skridt

Efter at have grundlagt Seikosha i 1892 voksede forretningen hurtigt, og i 1895 blev det første lommeur lanceret.

Gennem de følgende år fortsatte Kintarō Hattori med at udvikle både design og teknik, og i 1913 kunne Seiko præsentere Laurel, Japans første armbåndsur. På daværende tidspunkt var lommeure stadig meget populære, men med ambitionen om at være et skridt foran, så Kintarō Hattori potentialet i armbåndsuret.

 

En teknologisk pioner

I de næste årtier voksede Seiko og blev hurtigt kendt som et mærke, der ikke bare fulgte udviklingen, men drev den frem.

I 1964 stod Seiko på den internationale scene som officiel tidtager ved de olympiske lege i Tokyo. Alle tidtagningsapparater var udviklet specielt til formålet, og det blev en teknologisk milepæl for Seiko.

Seiko Prospex

Kort tid efter, i 1965, lancerede Seiko sit første dykkerur, som blev udgangspunktet for Seikos senere dykkerure, og det vi i dag kender som Seiko Prospex. Kollektionen bygger stadig på holdbarhed, funktionalitet og pålidelighed. Ure skabt til at kunne klare alt fra dykning til daglig brug.

Se vores udvalg af Prospex ure her.

Loading products…

Seiko 5 Sports

Få år senere introducerede de Seiko 5 Sports, som hurtigt blev et ikon og er i dag en af Seikos mest populære kollektioner.

Se vores udvalg af 5 Sports ure her.

Loading products…

Seiko Astron

I 1969 skrev Seiko igen historie med verdens første kvartsarmbåndsur, Seiko Quartz Astron 35SQ, som var endnu mere præcist end de mekaniske ure på markedet. Seiko valgte senere at dele teknologien med resten af industrien, hvilket gjorde kvartsteknologien tilgængelig på verdensplan og ændrede hele urbranchen.

Se vores udvalg af Astron ure her.

Loading products…

I nyere tid

Siden da har Seiko fortsat med at forfine sine teknologier. Et af de nyere højdepunkter kom i 2012, da Seiko introducerede Astron GPS Solar - verdens første ur, der automatisk justerer tiden via GPS og drives af lys.

Seiko Presage

Nogle år senere lancerede Seiko kollektionen Presage, som tager udgangspunkt i Seikos ældre, elegante modeller, der kombinerer japansk æstetik med traditionelt håndværk.

Se vores udvalg af Presage ure her.

Loading products…

 Seikos historie er fyldt med milepæle, der alle sammen bygger på den idé, Kintarō Hattori havde i Ginza tilbage i 1881: altid at være et skridt foran de andre.

Se hele vores udvalg af Seiko ure her.